og du levede til dine dages ende

14

Med en pil på den spændte buestreng går du mod den sære piben, der nu lyder lidt til højre for dig. Kort efter ser du, hvad der laver lyden. Du gisper af lige dele forbløffelse og skræk. Det er en beorneunge. En tohovedet sabelbjørn - et af skovens mest sjældne dyr. Du vil kunne sælge pelsen i dyre domme. Ungen er ikke større end en halvstor hund. Der er intet skræmmende over den, som den tøffer rundt der mellem træerne. Men dens mor må være i nærheden. Det er hende, ungen kalder på. Hvorfor har hun mon forladt den?

I det samme flænger et frygteligt skrig skovens stilhed. Det er Tordenblad. Du har aldrig hørt en hest skrige før. Skrige af rædsel og af smerte, og så …

Stilhed.

Et øjeblik aner du ikke, hvad du skal gøre. Skrækken har berøvet dig evnen til at tænke klart.

Beornen brøler. Moren kalder på sin unge, der drejer hovedet i lydens retning. Og stivner, da den får øje på dig. Så stikker den i et hyl.

Der lyder en gungren bag dig. Du vender dig om og ser sabelbjørnen komme galoperende imod dig som et monster ud af et mareridt. Hvad gør du?

Bruger du buen og pilen? Gå til 19

Kaster du våbnet fra dig og klatrer op i det nærmeste træ? Gå til 5