grimm

Det havde en næsten hypnotiserende effekt. Blodet, der vældede ud af det ophængte svin, da faren stak kniven i dyrets hals og skar den over. Dernæst snittet ned over bugen, en kaskade af grå, slimede indvolde, som var dyret en sæk, der indeholdt ubegribelige ting.

Faren rørte i det store kar med det opsamlede blod, mens drengen kiggede skiftevis på svinet og på sin lillebror.

Han havde aldrig set på sin lillebror på denne måde før.

***

Om eftermiddagen, da han og hans bror var alene på gårdspladsen, foreslog han, at de skulle lege slagter. Han løb hen og tog farens kniv, der lå på bænken. Den var skinnende ren og klar til brug.

”Du kan være den lille gris, så er jeg slagteren,” sagde han.

Der lød et kort skrig, da kniven åbnede for halsens røde blod.

Hans lillebror var god til at være gris.

Og han var god til at være slagter.