Den Store Djævlekrig 4
Ondskabens engel
Anmeldelser
"En medrivende historie, der favner bredt og stikker dybt. Kenneth Bøgh Andersen er i en klasse for sig med sin opfindsomhed, alvor og det skæve grin." * * * * *
"Kenneth Bøgh Andersen samler trådene og styrer fortællingen i land med en overlegen sikkerhed, og sprogligt er det mere end almindeligt veloplagt." * * * * *
"Kenneth Bøgh Andersens fire bøger om Den Store Djævlekrig er komplekse, filosofisk udfordrende, handlingsmættede og velskrevne. En virtuos og inspirerende leg med sprog og begreber, rammet ind af en vældig spændende handling. Kenneth Bøgh Andersen viser med denne serie og med sine øvrige bøger, at han er den nye generations Bjarne Reuter."
"Der fortælles med en sjældent svigtende energi og en udpræget sans for at opbygge spænding. Med Ondskabens engel har forfatteren på fineste vis afsluttet sin store fortælling."
"Et dybt originalt og aldeles tilfredsstillende værk. Ja, det i sådan en grad, at jeg mageligt kunne leve med et femte bind. Den tanke er jeg med sikkerhed ikke alene om."
* * * * *
"I en klasse for sig. Der er ikke én side, hvor man ikke føler sig underholdt, og Kenneth Bøgh Andersens leg med ord er eminent. Hele universet, handlingen er bygget op omkring, er så gennemført, at man ikke kan undgå at blive draget ind i den forfærdelige, forunderlige verden."
"En serie, der fungerer på flere niveauer – formidlerne kan trøste sig med, at den trods det drabelige indhold stiller store og ganske tunge spørgsmål i en lettilgængelig form, mens de tiltænkte læsere kan lade sig gribe af det enkle faktum, at den er pissefed."
"Kenneth Bøgh Andersen har skrevet en flot afslutning på sin fantastiske, originale fantasyserie, og lige så snart sidste kapitel er læst, er den hundrede procent klar til at blive genoptryk med ordet: KLASSIKER! skrevet hen over forsiden."
"Forrygende ondt og meget, meget morsomt. Kenneth Bøgh Andersen har skabt i et ordets mange betydninger fantastisk univers. En medrivende handling, som er genialt komponeret."
"En storslået og strålende fortælling skrevet med vid, elegance, humor og stort sprogligt overskud."
"En Helvedes (som Lucifer ville sige det) god fortælling."
"Den Store Djævlekrig er den bedste serie, han har skrevet, og Ondskabens engel er det bedste bind i serien." * * * * *
"Kenneth Bøgh Andersen har 10 års jubilæum som forfatter i år, og dette er en fantastisk måde at fejre det på. En meget flot og værdig afslutning på en af de bedste fantasy-serier, vi har på biblioteket."